Vi tilbyder fremmødetolkning, hvor tolken møder op fysisk på det aftalte sted.
Denne form for tolkning bruges ofte ved samtaler, møder, undervisning og kurser.
Tolken præsenterer sig for deltagerne og gør opmærksom på sin tavshedspligt.
Inden samtalen går i gang, sikrer tolken, at alle forstår hinanden sprogligt.
Under samtalen lytter tolken og gengiver det, der bliver sagt, så begge parter kan følge med.
Denne form for tolkning er velegnet, når samtalen er vigtig eller kræver god forståelse.
Telefontolkning er en fleksibel løsning, hvor tolken deltager i samtalen via telefon.
Den egner sig særligt til korte samtaler eller situationer, hvor det ikke er muligt at mødes fysisk.
Telefontolkning kan også være en fordel, når der er behov for mere anonymitet, da tolken ikke er til stede i rummet. Det kan skabe ro og tryghed i samtalen.
Vores tolke tilbyder også videotolkning, en ideel løsning, når fysisk tilstedeværelse ikke er mulig.
Ved videotolkning deltager tolken via skærm fra en sikker lokation og kan på den måde etablere visuel kontakt med parterne.
Denne form for tolkning er særlig praktisk, når der er behov for fleksibilitet i afstand, men stadig ønskes et visuelt element i kommunikationen.
Vi oversætter tekster mellem grønlandsk og dansk og hjælper både med korte og længere tekster.
Det kan være hjemmesidetekster, breve og andet informationsmateriale, som skal være let at forstå. Vi oversætter også tekster fra myndigheder, samt sundhedstekster som patientinformation. Derudover kan vi hjælpe med rapporter, undervisningsmateriale og andre oplysende tekster.
GLTolk har en tolkeliste, hvor du har mulighed for enten at bestille en tolk ansat hos os eller blive henvist til en selvstændig tolk.
Formålet med tolkelisten er at sikre, at myndigheder, private aktører, NGO’er og andre med behov for tolkning nemt kan få adgang til kvalificeret tolkebistand. Dermed er vi med til at sikre, at grønlandsksprogede borgere modtager professionel tolkning mellem grønlandsk og dansk.
Tolkelisten samler både erfarne freelancetolke og ansatte tolke, som har gennemgået en sprogtest, der dokumenterer deres faglige niveau og sproglige kompetencer.
Vi tilbyder professionel fremmødetolkning, videotolkning, telefontolkning samt oversættelsesopgaver. På den måde kan borgere og institutioner finde den rette tolk til deres behov.
Sprogtest og kvalitet
Hos GLTolk er det afgørende, at vores tolke leverer professionel og præcis tolkning. Vi stiller derfor krav om solid erfaring og stærke sproglige kompetencer.
For at sikre høj kvalitet i vores tolkeydelser bestræber vi os på at teste vores tolke gennem interne sprogtest, der afspejler de krav, der stilles i praksis. Både mundtlig tolkning og skriftligt oversættelse. Vi sørger for at vores tolke får den kompetenceudvikling de har krav på, for at kunne levere den mest effektive tolkning. Målet er klart: Vores tolke skal kunne deres arbejde og sikre god kommunikation mellem borger og myndighed.
Vi sørger for at kulturforskelle kommunikeres korrekt, så der ikke er uhensigtsmæssige og unødvendige misforståelser
Kvalificeret tolkning skal være med til at sikre grønlandske borgeres retsikkerhed
Vi udviser neutralitet i tolkesessionen, dermed sørger vi for at respektere dit arbejde
Grønlandsk er ikke ét ensartet sprog, men består af flere dialekter. I Grønland anerkendes tre hoveddialekter:
Vestgrønlandsk er den mest udbredte dialekt og bruges som officielt standardsprog i Grønland.
Det er denne variant, der anvendes i:
Når man taler om “grønlandsk” uden yderligere præcisering, er det som udgangspunkt vestgrønlandsk.
Tunumiisut tales i Østgrønland, primært omkring Tasiilaq. Dialekten adskiller sig markant fra vestgrønlandsk og kan være vanskelig at forstå for vestgrønlandsktalende uden særligt kendskab. Tunumiisut er sprogligt anerkendt, men bruges ikke som administrativt standardsprog.
Inuktun tales i Nordgrønland, især i Qaanaaq-området. Dialekten ligger tættere på canadisk inuit-inuktitut end på vestgrønlandsk. Antallet af talere er begrænset, og dialekten anvendes ikke som standardsprog.
Dialektforskelle i grønlandsk er reelle sprogforskelle og ikke blot variationer i udtale. Det betyder, at en borger, som taler Tunumiisut eller Inuktun, ikke nødvendigvis kan forstå eller udtrykke sig præcist på vestgrønlandsk.
Ved bestilling af tolk er det derfor vigtigt at afklare borgerens dialekt, så kommunikationen bliver korrekt og tryg for alle parter.
“..I en tid hvor kalaallit og nordboerne levede i nærhed af hinanden, men ikke delte sprog, fandtes der få mennesker, som kunne forstå begge verdener.
Navaranaaq var én af dem.
Hun kendte ordene på begge sider. Hun kendte stemmerne, tonefaldene og det, der lå mellem linjerne. Når nordboerne talte, forstod hun ikke bare deres ord, men deres frygt. Når kalaallit talte, forstod hun ikke bare sproget, men deres ære og tavshed.
Derfor blev hun brugt som mellemled.
Når der skulle byttes varer, blev Navaranaaq kaldt.
Når der opstod uenighed, blev hun kaldt.
Når nogen følte sig krænket, men ikke kunne forklare hvorfor, blev hun kaldt.
Men med tiden blev hendes rolle tung.
For nogle ord fandtes der ingen ægte oversættelse.
Det, der i ét sprog var en forklaring, blev i det andet hørt som en fornærmelse.
Det, der var ment som styrke, lød som trussel.
Navaranaaq begyndte at vælge ord. Ikke for at lyve, men for at mildne.
Hun udelod noget. Lagde noget til. Forkortede det hårde og blødgjorde det skarpe.
Hun gjorde det, fordi hun ville bevare freden.
Men hver gang et ord blev ændret, ændrede også ansvaret sig.
Efterhånden begyndte begge folk at tvivle.
Nordboerne mente, at kalaallit skjulte noget.
Kalaallit mente, at nordboerne talte med to tunger.
Mistilliden voksede – ikke fordi nogen ønskede krig, men fordi ingen længere vidste, hvad der egentlig var blevet sagt.
Da konflikten brød ud, pegede man ikke på høvdinge eller krigere.
Man pegede på Navaranaaq.
Hun havde stået mellem dem.
Hun havde båret ordene.
Hun havde haft magt over betydningen.
Og da freden forsvandt, stod hun alene tilbage – uden at høre til nogen af siderne.
I nogle versioner siges det, at hun forlod menneskene og gik ud i landskabet.
I andre siges det, at hendes navn aldrig mere måtte bruges.
Men hendes historie blev fortalt videre som en advarsel:
At den, som tolker, ikke bare bærer ord –
men bærer ansvar….”