CERTIFIKATUDDANNELSE

Certifikatkursus i tolkning og oversættelse

GLTolk udbyder et certifikatgivende kursus i tolkning og oversættelse mellem grønlandsk og dansk. Kurset er målrettet grønlandsksprogede personer bosiddende i Danmark, som ønsker at arbejde med tolkning og oversættelse, eller som allerede arbejder som tolk uden formel uddannelse.

GLTolk er godkendt som certificeringsinstitution, og kurset er tilrettelagt med henblik på afsluttende certificering.

Studieår

Certifikatkurset er opdelt i to semestre og gennemføres over ét studieår. Undervisningen kombinerer teoretisk viden og praktiske øvelser med fokus på dialogtolkning, terminologi og skriftlig oversættelse mellem grønlandsk og dansk.

På første semester arbejdes der med grundlæggende tolketeknik, etik, notatteknik og dialogtolkning i forskellige sammenhænge.

Andet semester har fokus på specialisering inden for udvalgte fagområder, herunder sundhedsområdet, retsvæsenet og kommunale sammenhænge, samt skriftlig oversættelse.

Undervisningen foregår på grønlandsk. Kursusmateriale stilles til rådighed på både grønlandsk og dansk.

Certifikatkurset gennemføres som onlineundervisning, hvilket giver mulighed for deltagelse fra hele Danmark.

Modulopdeling og tidsramme

 

  1. modul
Periode: Forår 2026

    Omfang: ca. 25 timer

Indhold:
Introduktion til tolkning og oversættelse mellem grønlandsk og dansk. Der arbejdes med dialogtolkning i forskellige sammenhænge, og deltagerne opnår grundlæggende forståelse for tolkerollen, arbejdsmetoder og relevant fagterminologi.

  1. modul
Periode: Efterår 2026

    Omfang: ca. 25 timer

Indhold:
Fokus på terminologi på 3 forskellige faglige områder: Retsvæsenet, sundhedsområdet og offentlige myndigheder. Der arbejdes videre med kvalitet, præcision og sproglig sikkerhed.

Hvem kan deltage?
Uddannelsen er åben for:

  • Kommende tolke, der ønsker at arbejde med tolkning
  • Personer, som allerede arbejder som tolk uden formel uddannelse

Adgangskrav:

  • GUX-eksamen
  • Et par års erhvervserfaring
  • Motiveret ansøgning
  • Grønlandsksproget og bosiddende i Danmark


Eksamen
Man skal tage eksamen for at få et certifikat. Der kræves mindst 75% fremmøde til timerne for at kunne komme med til eksamen. 

Praktisk information
Uddannelsen gennemføres online, så deltagere kan deltage fra hele Danmark.
Undervisningssproget er grønlandsk, og materialer stilles til på dansk.

Deltagelsesdepositum
Ved tilmelding opkræves et deltagelsesdepositum på 300 kr. Depositummet tilbagebetales ved gennemført kursus.

Sidste frist for ansøgning: 18. august 2025
Næste hold starter: september 2025

For yderligere information om tilmelding kan du kontakte os på tlf.: 70 50 52 53
eller skriv til os på info@gltolk.dk