Ydelser 

Vores tolkeliste

Vores tolkeliste har til formål at sikre, at borgere får adgang til kvalificeret tolkning på grønlandsk og dansk. Listen samler dygtige freelancetolke, som har gennemgået en sprogtest, der sikrer deres faglige niveau og kompetencer. Tolkelisten tilbyder professionel fremmødetolkning, videotolkning og telefontolkning samt oversættelsesopgaver, så borgere og institutioner nemt kan finde den rette tolk til deres behov.

Fremmødetolkning

Vores tolke tilbyder fremmødetolkning, som er en af de mest udbredte tolkemetoder i den offentlige sektor.

Denne type tolkning bruges ofte ved eksempelvis samtaler, møder, præsentationer, undervisningsforløb og kurser. Fremmødetolkning indebærer, at tolken møder op på det aftalte sted og introducerer sig for parterne.

Før tolkningen går i gang, sikrer tolken sig, at sproglig forståelse er på plads, og bekræfter samtidig sin tavshedspligt.

Som sproglig bro mellem samtalepartnerne lytter tolken og gengiver deres udsagn konsekutivt, ofte ved hjælp af små notater.
Denne metode er særlig velegnet til komplekse samtaler, møder eller forhandlinger, da den giver deltagerne tid til at reflektere undervejs.

Fremmødetolkning er optimal for mindre grupper, hvor der tolkes mellem ét sprogpar og uden behov for teknisk udstyr.

Telefontolkning

Telefontolkning er en anden mulighed, der kan være en effektiv og økonomisk fordelagtig løsning.

Denne tolkeform egner sig især til korte samtaler eller i tilfælde, hvor afstande gør det vanskeligt at få en tolk fysisk til stede. Anonymiteten ved telefontolkning kan også være en fordel i nogle samtaler med borgerne, da den skaber en mere privat atmosfære.

Oversættelsesopgaver, korrektur, transskribering og layout
Udover tolkning tilbyder vores tolke og partnere også services inden for oversættelse, korrekturlæsning, transskribering og layoutarbejde.

Vi udfører alle typer autoriseret og certificeret oversættelse og sikrer, at hver opgave leveres med præcision og høj kvalitet.
GLTolk tilbyder en række specialiserede ydelser, der styrker kommunikationen mellem grønlandske borgere og danske myndigheder og sikrer bedre integration og forståelse.

Videotolkning

Vores tolke tilbyder også videotolkning, en ideel løsning, når fysisk tilstedeværelse ikke er mulig.

Ved videotolkning deltager tolken via skærm fra en sikker lokation og kan på den måde etablere visuel kontakt med parterne.

Denne form for tolkning er særlig praktisk, når der er behov for fleksibilitet i afstand, men stadig ønskes et visuelt element i kommunikationen.

Tolke kursus.

Vi tilbyder kompetenceudviklende kurser for grønlandske tolke, der arbejder for danske myndigheder som kommuner, sundhedsvæsenet og retssystemet.

Disse kurser inkluderer træning i etik, terminologi, tolketeknikker og relevante fagområder, så tolkene er bedst muligt klædt på til at levere præcis og effektiv tolkning. Se mere under fanen Uddannelse (Link)

Vores ydelser

GLTolk har udviklet en standardprocedure, der sikrer en ensartet og professionel brug af grønlandske tolke i alle offentlige instanser. Vores procedureanbefalinger inkluderer:

Procedure der hjælper offentlige myndigheder med at sikre klare, retssikre møder med grønlandske borgere.



Overholdelse af både national og international lovgivning

Systemanalyse af sagsbehandlingsprocesser

Fokus på kulturelle og sproglige aspekter for at sikre respektfulde møder mellem grønlandske borgere og myndighedspersoner

Kurser for Grønlandske Borgere

Vores kurser er tilpasset grønlandske borgere, der er nytilkomne til Danmark, og som ønsker en bedre forståelse af det danske samfund. Kurserne omfatter:

Personlig udvikling

Styrker deltagernes sociale kompetencer og kendskab til danske normer.

Kompetence til daglig navigering

Hjælper deltagerne med at forstå og navigere i dagligdagens situationer, herunder færden i offentlig transport og bymiljøer.

Rettigheder og myndighedsforståelse

Informerer om danske myndigheders struktur og grønlænderes rettigheder.

Kulturel forståelse og kommunikation

Giver en dybere indsigt i grønlandsk kultur og nonverbal kommunikation for at sikre, at alle parter føler sig trygge og forståede.

Kurser for Myndighedspersoner

Vi tilbyder kurser, der henvender sig til myndighedspersoner, NGO’er og andre, der arbejder med grønlandske borgere. Disse kurser giver indsigt i grønlandsk kultur, rettigheder og de særlige hensyn, der kræves i mødet med grønlandske borgere, hvilket sikrer et respektfuldt og effektivt samarbejde.